Case - Værdiskabende indsigt

Virknings- og procesevaluering af faste selvstyrende teams i dansk kommune

En god ældrepleje kræver tætte relationer mellem medarbejdere og borgere – og et tæt tværfagligt samarbejde mellem de mange forskellige faggrupper, der samarbejder om og med borgerne.

Case - Værdiskabende indsigt

Virknings- og procesevaluering af faste selvstyrende teams i dansk kommune

En god ældrepleje kræver tætte relationer mellem medarbejdere og borgere – og et tæt tværfagligt samarbejde mellem de mange forskellige faggrupper, der samarbejder om og med borgerne.

Siden 2021 har en dansk kommune udviklet og afprøvet nye veje til at sikre mere stabilitet og kontinuitet i ældreplejen. Det har man gjort gennem etablering og implementering af faste selvstyrende teams, hvis overordnede formål har været at bidrage til udvikling af en mere fremtidssikret hjemmepleje.

Som led i projektet har Connector i hele perioden understøttet arbejdet med kommunens model for faste teams, blandt andet gennem ledelsesrådgivning, kompetenceudvikling og praksisnært forbedringsarbejde. Samtidig har Connector været ansvarlig for at gennemføre en større evaluering af arbejdet med faste teams.  Her gennemførte Connector en anvendelsesorienteret virkningsevaluering og procesevaluering, hvor vi opsamlede effekter og resultater for borgere, medarbejdere og ledere, for at få viden om spørgsmålene:

  • Hvad der virker? For hvem det virker
  • Hvorfor (mekanismer) og hvordan (kerneelementer) det virker?
  • Og under hvilke omstændigheder det virker?

Fra start i evalueringen var der en stærk aktiv og reel medarbejder og lederdeltagelse i design, tilrettelæggelse og gennemførelse af evalueringen. Dette med afsæt i og inspiration fra ”Better Evaluation Framework”. Det sikrede, at vi stillet skarpt på de relevante og mest nødvendige analysespørgsmål, fik valgt gode og brugbare dataindsamlings- og evalueringsmetoder, udviklet ”drejebøger” for processer undervejs i gennemførelsen af evalueringen samt fastlagt det ønskede anvendelsesformål med evalueringen.   

Evalueringen var baseret på både kvantitative og kvalitative data og flere sammenhængende metoder, herunder blandt andet brugertilfredshedsundersøgelser, målinger af trivsel og arbejdsglæde, tilsynsrapporter, læringsseminarer, kompetenceudviklingsdage for medarbejdere og ledere, forbedringsmøder, observationer af tværfaglige møder og interviews med borgere, medarbejdere og ledere.

Samlet formidlede vi viden fra evalueringen i praksisnære og handlingsrettede formidlingsprodukter, for eksempel evalueringsrapport, praksisguides og anbefalingskatalog, der understøttede en mere bæredygtig forankring og udbredelse af faste teams.  

Det samlede udbytte af evalueringen var to-delt. Dels bidrog evalueringen til at kommunen stod med en ny, velafprøvet indsats, der er med til at løfte borgerens trivsel og livskvalitet – og et afsæt for fortsat at levere en grundlæggende ordentlig helhedsorienteret indsats til målgruppe, hvor der insisteres på borgernes ret til et værdigt liv, og hvor der arbejdes med nuanceret, responsivt, sammenflettede faglige blik på målgruppen på, tværs af sektorer og fagområder. Dels blev viden fra evalueringen bragt ind i et lederrum, hvor Connector sammen med ledere i kommunen udviklede strategiske anbefalinger til den videre satsning og udvikling på hjemmeplejeområdet i kommunen de kommende to år.