Udvikling af et ledelsesfællesskab med tillid og fortrolighed

En større offentlig organisation ønskede at styrke samarbejdet i en ledelsesgruppe præget af høj kompleksitet og et belastet arbejdsmiljø i specialiserede skoletilbud.

Udvikling af et ledelsesfællesskab med tillid og fortrolighed

En større offentlig organisation ønskede at styrke samarbejdet i en ledelsesgruppe præget af høj kompleksitet og et belastet arbejdsmiljø i specialiserede skoletilbud.

År

2025-2026

Kundens situation

En større offentlig organisation havde behov for at styrke sin ledelsesgruppe som et reelt arbejdsfællesskab i et område præget af et hårdt belastet arbejdsmiljø. Lederne stod i en hverdag med høj kompleksitet, følelsesmæssigt pres, rekrutteringsudfordringer og vanskelige samarbejdsrelationer i specialiserede skoletilbud. Der var behov for et ledelsesrum, hvor dilemmaer kunne deles åbent, og hvor lederne kunne forstå og støtte hinanden i en praksis, hvor man let kan komme til at stå alene.

Connectors rolle

Connector designede og faciliterede et længerevarende udviklingsforløb for ledelsesgruppen med fokus på både ledelsesudvikling og opbygning af en mere bæredygtig ledelseskultur. Opgaven var at skabe et fagligt og relationelt rum, hvor gruppen kunne arbejde med fælles mål, kultur, trivsel og konkrete ledelsesudfordringer fra hverdagen. Samtidig blev lederne styrket i at anvende hinanden som et fortroligt og forpligtende fællesskab.

Metode

Forløbet kombinerede seminarer, stop-op-læringsmøder og ledelsessparring. Et centralt metodisk greb var at træne lederne i refleksion frem for hurtige råd. Der blev arbejdet systematisk med nysgerrighed, lytning og fordybelse i samtalerne i mindre og mere fortrolige grupper. Dette muliggjorde deling af sårbarhed og en gradvis opbygning af et rum, hvor lederne kunne være undersøgende sammen uden straks at søge løsninger på hinandens udfordringer.

Resultat

Forløbet bidrog til en styrket oplevelse af tilhørsforhold på tværs af ledere fra forskellige enheder. Lederne oplevede i højere grad, at de ikke stod alene med belastende dilemmaer og komplekse ledelsesopgaver, men havde et ledelsesfællesskab, hvor de kunne søge støtte og sparring. Tilliden voksede, og fortroligheden gjorde det muligt at anvende hinanden mere aktivt i arbejdet med konkrete udfordringer i hverdagen, herunder samarbejdsvanskeligheder mellem faggrupper, rekrutteringsudfordringer og teams med uhensigtsmæssige mønstre.