År
2025-2026
Kundens situation
En kommune skulle pr. 1. juli 2025 omsætte ældreloven og gøre en ny ramme for rehabilitering til konkret praksis i hjemmeplejen. Retningen og mødestrukturen for det tværfaglige samarbejde omkring borgerforløb var på plads. Men der var også en velkendt udfordring: Tværfagligt samarbejde opstår ikke af sig selv. Det skal læres, øves og fastholdes – midt i drift, tidspres og forskellige faglige perspektiver.
Connectors rolle
Connector understøttede kommunen i at udvikle den faglige praksis omkring de nye tværfaglige møder om borgerforløb og samtidig styrke ledernes evne til nærværende faglig ledelse og forandringsledelse på tværs. Indsatsen havde særligt fokus på samspillet mellem hjemmepleje, træning og visitation samt på at skabe et stærkere fundament for samarbejde omkring borgerne.
Metode
Praksisnær mødefacilitering og træning i fælles sprog og konkrete greb – fx lyttetrappe, spørgsmålstyper og mødeadfærd, der fremmer tværfaglig refleksion. Lederne arbejdede med at rammesætte dialogen, holde fokus og sikre bevægelsen fra drøftelse til fælles mål, indsatser og opfølgning.
Resultat
Medarbejderne oplevede mere strukturerede faglige dialoger om borgerne. Det gjorde det lettere at skabe fælles forståelse og arbejde videre med mål og indsatser på tværs af fagligheder.