Case - Bedre ledelse

En styrket koncernledelse

På danske universiteter, er der stadig organisations- og ledelseskulturelle tråde tilbage til før universitetsloven i 2003, hvor rektorer og ledere blev valgt til deres poster af deres kolleger. Dengang var den fornemste ledelsesopgave at sikre de bedst mulige vilkår til egne forskere og studerende, og repræsentere ”min” enhed i de ledelsesfora, som jeg indgår i.

Case - Bedre ledelse

En styrket koncernledelse

På danske universiteter, er der stadig organisations- og ledelseskulturelle tråde tilbage til før universitetsloven i 2003, hvor rektorer og ledere blev valgt til deres poster af deres kolleger. Dengang var den fornemste ledelsesopgave at sikre de bedst mulige vilkår til egne forskere og studerende, og repræsentere ”min” enhed i de ledelsesfora, som jeg indgår i.

I takt med at flere og flere muligheder og udfordringer går på tværs af fakulteter, faglige miljøer og institutter ønskede universitetet, at udvikle deres topledelse til en egentlig koncernledelse, der tager et større fælles ansvar for både at træffe og implementere væsentlige strategiske beslutninger på tværs af fakulteter og administrative enheder.

Vores leverance har været et længerevarende intensivt ledelsesudviklingsforløb tæt knyttet til topledelsens arbejde med implementering af væsentlige strategiske og administrative reformer.

Vi har arbejdet med kurs, koordinering og commitment, som den overordnede ledelsesfaglige ramme om arbejdet med at styrket rolleforståelse, øget relationel og strukturel kapacitet samt styrket topledelsens evne til ledelsesfaglige refleksioner. Vi har inddraget ledelsesteori om topledelsesteams, ledelse af paradokser, kompleksitetsledelse og relationel koordinering efter behov suppleret med analytiske tilgange, supervision og kollegial feedback.

Forløbet har bestået af en kombination af individuel coaching, workshopper og seminarer, hvor vi har arbejdet med ledelsesudvikling i tæt tilknytning til de aktuelle ledelsesopgaver og udfordringer i og omkring koncernledelsen.

Konkret er relationerne på tværs af topledelsen styrket, der er aftalt ny governance, der styrer mødestrukturer og indhold i topledelsens arbejde, der er udviklet konturerne til et fælles ledelsesgrundlag, der er igangsat arbejde omkring de afledte ledelsesmæssige effekter af ny governance – herunder styrkede mandater til ledelsesfora omkring topledelsen – og ny rolleforståelse i de øvrige ledelsesfora på universitetet.